Parkering - Love og regler

Her på siden kan du finde parkeringsinfo vedrørende bøder, regler, bekendtgørelser, tilladelser, afgifter med mere. I Herning Kommune kan du ikke leje eller købe offentlige parkeringspladser.

Parkeringsbøde

Hvis en parkering er til fare for andre eller forhindrer andre trafikanters færdsel, kan politiet give en egentlig parkeringsbøde i stedet for en parkeringsafgift.

Hvis du vil klage over en parkeringsbøde, skal det ske til Politiets Administrative Center. Får du ikke medhold i klagen, kan sagen afgøres i fogedretten.

Hvis du ønsker en aftale om nedsættelse, udsættelse eller afdrag af din bøde, skal du ligeledes kontakte Politiets Administrative Center.

Indhold hentet fra borger.dk